Byggeledelse

Vi holder projektet i kort snor

Vi tilbyder effektiv byggeledelse eller byggestyring, hvor vi er bygherrens forlængede arm og styrer hele byggeprocessen. Når vi står for byggestyringen, så behøver du kun at henvende dig til vor byggeleder. Så klarer vi kontakten til myndighederne, eventuelt ‘bøvl’ med håndværkere og leverandører m.m.

Byggeledelse indebærer at vi holder styr på tegning og projektering, udbudsproceduren, selve byggefasen og afleveringsforretning samt eftersyn.

Dette indebærer naturligvis også kvalitetsstyring, da det handler om, at såvel tid, som pris og kvalitet følger de aftaler, der er indgået.

Vi koordinerer samarbejdet med entreprenører og rådgivere i hele byggeperioden, og varetager også bygherrens interesser over for dem i tilfælde af uoverensstemmelser og tvister.

Og du har den samme kontaktperson gennem hele byggeperioden.

Book et møde, eller bliv ringet op – vi gir’ kaffe!

Et eksempel

Vi blev i december 2010 kontaktet af de nye ejere af Hotel Rødding med henblik på en gennemgribende renovering af hotellet.

Renoveringen skulle stå færdig den 20. marts året efter, da der på det tidspunkt var booket fest ind, ligesom hotellet skulle kunne benyttes hver anden fredag under renoveringen til fortløbende aftalte fester.

Renoveringen omfattede såvel tagarbejder som etablering af baderum på værelser, nyindretning af krostue, restaurant og 4 øvrige festlokaler. Der var involveret 18 forskellige håndværksvirksomheder, samt 73 forskellige håndværkere, som i perioden uge 4-12 gennemførte renoveringen.
– Og det blev afleveret til tiden.