Nu hedder vi Arkitekten & Ingeniøren

CG TEKNIK og Arkitekt Bøgedal bliver til Arkitekten & Ingeniøren

Nu hedder vi Arkitekten & Ingeniøren

Kontorfællesskab gav synergieffekt

Ingeniørfirmaet CG Teknik ApS og Arkitekt Bøgedal har slået sig sammen under navnet Arkitekten & Ingeniøren. Gennem nogen tid havde CG Teknik og Arkitekt Bøgedal haft samarbejde om en række opgaver. I håbet om at opnå en synergieffekt besluttede de at etablere kontorfællesskab i CG Tekniks lokaler i Rødding.

Og vi opdagede hurtigt, at vi fik den synergieffekt, som vi ønskede, fortæller Finn Jacobsen. Det gjorde vor hverdag meget nemmere at have Søren i huset, når vi skulle arbejde på de sager, vi var fælles om.

Søren Bøgedal supplerer: – Vi sparede adskillige telefonopkald og køreture, og dermed tid. Og når man har travlt, så gælder det om at udnytte tiden bedst muligt. Så det var en gevinst for begge parter.

Fælles firma

Gennem nogen tid har Finn Jacobsen og Søren Bøgedal drøftet, om de skulle tage skridtet fuldt ud og slå deres firmaer sammen. Det er nu besluttet, og firmaet Arkitekten & Ingeniøren er opstået. Firmaet rummer seks erfarne medarbejdere, der holder til i CG Tekniks lokaler på Østergade i Rødding.

Vi bliver i Rødding, lyder det fra de to indehavere. Det er vigtigt, at vi er tæt på alle de kunder, vi har i Syd- og Sønderjylland.

Der kommer dog flere og flere opgaver fra andre egne af landet, blandt andet Hovedstadsområdet.

Det hænger måske sammen med, at vi nu kan tilbyde at løse både arkitekt- og ingeniøropgaver i samme firma, lyder det fra indehaverne.

Kunderne er meget forskellige. De tæller såvel firmaer, kommuner og boligforeninger som håndværkere, kirker, højskoler, efterskoler og private.