Energimærkning af huse

Vi er certificeret energimærkningsfirma efter ISO 9001. Vi udfører alle arbejdsopgaver i forbindelse med energimærkningen. og tilbyder Energimærkning / energimærkningsrapport til

  • énfamiliehus
  • andelsbolig
  • boligselskab
  • bygning etc.

I forbindelse med salg og udlejning af boliger skal der foreligge en gyldig energimærkningsrapport. Hvis den ikke foreligger, kan der ikke indgås aftale om salg, udlejning eller overdragelse. Udover én- og flerfamiliehuse gælder reglerne også for handel, service og offentlige bygninger.

Energimærkningsrapporten fortæller, hvad huset og dets installationer bruger af energi. Rapporten bygger på en kvalificeret og systematisk gennemgang af huset. Rapporten indeholder også en række forslag til forbedringer, der kan bidrage til at nedbringe energiforbruget og til at nedsætte CO2-forbruget. Forslagene bliver beskrevet og beregnet som årlige besparelser i både energienheder og kroner.

Nye bygninger skal også energimærkes inden de må tages i brug. Energimærkning skal foretages af et uvildigt energimærkningsfirma, som ikke har været involveret i projektering eller opførelse af bygningen. Energimærkning af nybyggeri tager udgangspunkt i den energirammeberegning, som er blevet udført i forbindelse projekteringen, samt tilhørende tegninger. Den energimæssige gennemgang af huset kan derfor betragtes som myndighedernes kontrol af, om byggeriet opfylder de energimæssige krav, byggetilladelsen stiller.

Bliv ringet op