Arkitekttegnet hus – Kolding

Skal du bygge unikt, skal det være arkitekttegnet.

Hvorfor et arkitekttegnet hus? 

Det er let at blive duperet af alle de store husfirmaer, der kører knaldtilbud på typehuse der står færdige nærmest før byggeriet går i gang.   

Det forstår vi godt.  

Som arkitekt, findes der desværre bare ikke noget kedeligere, end at køre igennem et nybyggerkvarter, hvor alle husene ser ens ud. Det er i al fald ikke svært at få øje på, hvilket tilbud langt de fleste har valgt at benytte sig af.  

Der er ikke noget forkert i at vælge et typehus, hvis det er det hus, der passer til dit boligbehov. Men har du alligevel mere lyst til at bo i et hus, der er lavet til dig, kun dig, og ikke naboen, så vil vi forfærdelig gerne give vores erfaring og besyv med.  

Arkitekttegnede huse er customized 

Når du vælger at få tegnet et hus helt fra bunden, bliver huset tilpasset præcist til dig. Der tages højde for den måde du lever på, og de behov du har. Vil du f.eks. have direkte adgang fra haven til badeværelset, finder vi en løsning på det, vil du have et tårn med spir – så får du et tårn med spir. Det er kun fantasien der sætter grænserne.  Du behøver ikke gå på kompromis med løsninger du ikke har brug for, eller ærgre dig over at der ikke lige er et viktualierum i den pakkeløsning du vælger. For det meste, er det også muligt at lave tilretninger på et typehus, men så er prisen en helt anden, end den der er reklameret med.  

Vi vil gerne lære dit boligbehov at kende 

Hvis du booker et uforpligtende møde med vores arkitekt, skal di forberede dig på, at svare på relativt mange spørgsmål. Det er nemlig sådan vi finder frem til, hvilke behov dit nye drømmehus skal opfylde. Med erfaring, input og kreative løsninger, vil du efterfølgende modtage en skitsetegning, ud fra de ønsker du gav udtryk for på mødet.  

En simpel proces 

Mange forestiller sig, at processen med et arkitekttegnet hus er væsentlig mere besværlig, end hvis man vælger at bygge et typehus. Besværlig er måske så meget sagt, men det er klart, at der skal træffes flere valg, når man bygger arkitekttegnede huse, end hvis det hele bare kører på samlebånd. Derfor skal man være indstillet på, at den del måske tager længere tid.  

Når det kommer til selve byggeprocessen, kan vi, hos Arkitekten & Ingeniøren, sørger for det hele. Vi kan levere alt lige fra første tanke og streg til dit nøglefærdige hus. Du er dermed sikret en byggeproces der er i la fald lige så enkel, som hvis du valgte at bygge et typehus.  

Er arkitekttegnede huse dyrere end typehuse? 

Det er der rigtig mange der antager. Men det er altså ikke nødvendigvis rigtigt. Groft sagt, så bestemmer du jo selv hvor lidt og hvor meget der skal puttes i dit arkitekttegnede hus, og det er ikke så meget anderledes ved typehuse, hvor man bestemt tager sig godt betalt for diverse tilvalg. 

Hos Arkitekten & Ingeniøren, tegner vi huse i alle prisklasser, og fordelen er, at vi ved, hvilke knapper vi kan skrue på, så pengene lige rækker lidt længere. Vi har respekt for dine penge, og vil altid søge alternative, kreative muligheder der får dine drømme til at gå op i en højere endhed 

Faktisk, kan et arkitekttegnet hus på 170 m2, være udnyttet anderledes og bedre og opfylde dine behov akkurat ligeså godt, som det store typehus på 195 m2 m2, til samme pris. 

Det handler i virkeligheden om at få mest muligt ud af kvadratmeterne, så du får flest drømme for dine penge.  

Book et uforpligtende møde med vores arkitekt, Søren Bøgedal her

Første møde med
Arkitekten & Ingeniøren
koster kun en kop kaffe